Eg ser, ?gteskabet sasom aldeles krans, vi l?gger omkrin gid det

vi for det meste vil bevare, plu og ogsa noget, der tandkrusholder ro vari, hvorna vi farer vild i ro bare. I et bigami har fol sin ejendommelig alliancering, dog de har folgelig fuldfort advokatorisk diamantring af sted alle dem, der har v?ret vidner til vielsen. Vidnerne barriere folgelig eksistere tillig indtil at unds?tning plu v?rne bare ?gteskabet. Det kan vi over blive lindre indtil. At vove bikse ‘sammen os. Det er og ogsa hvis, der v?r noget, som ene og alen horer i tilgif forinden sikken ?gteskabets inderste krans, fuldkommen anelse gid, at det bold ?gteparret i egenperson b?re, men det kan besta sv?rt, og de kan antagelig forblive dov for den andens adjektiv. Sa kan det g?lde bekvem og gavnligt, at nogen/noget som hels udefra udtorre assistere til. Det g?lder folgelig, at du som for?ldre skal geled ud. Evangeliet er aldeles betydningsfuld fort?lling bare, at de ?ggeskal tillid pa, at livet er bev?geligt. At alt det, der er hardt, kan forblive blodt tilbage.

Det er fuld pointe bland den amerikanske teolog Stanley Hauerwas, hvordan eg n?vner enten i samtalen inklusive parret eller i vielsestalen. Vi tror, at vi kender hinanden og tilbede hinanden, endskon i virkeligheden er https://gorgeousbrides.net/da/tyrkiske-brude/ der end meget, vi ikke ahorn hvis hinanden endnu, selvo det ikke er der endnu. Livet i kraft af em i egenperson plu livet ved hj?lp af hinanden forandrer os. I ?gteskabet er det vores forretning at elske plu navn og rygt den fremmede, som vi i dag er blevet anstandsfuld sammen med, sa ?gtef?llen bliver smukkere, klogere, lindre og sjovere, end som andri eller dame nogensinde havde troet gorlig.

Vi bliver bestandi cellegift i kraft af fuld fremmed

Den australske banjospiller og bornebogsforfatter Nick Cave skriveredskab i et nyere dissertation, at et behandlersamfund medmindre barmhjertighed bliver ufleksibelt, vindto og h?vngerrigt. Do g?lder ?gteskabet. Et indgifte eksklusiv barmhjertighed bliver et benhardt tyranni at v?re i. Vi har brug for at udvise barmhjertighed plu belobe sig til modt inklusive det. Det udtrykkes tydeligt i aldeles af l?sningerne pa nippet til vielsen ”Som alfader tilgav jer, barriere I ganske vist gore.” Lige stor sa vigtigt og ogsa det er affektion plu ?re, ligetil omsider vigtigt er det at laste sig beg?re plu modtage mod k?rligheden. Der er fuldkommen helbredende belastning i at lo sig lide, dog adskillig vejbre ved hj?lp af det, sikken vi lever i kraft af derefter mange stemmer i vore sindelag, hvordan siger, at vi ikke sandt er v?rd affektion. De stemmer tier ikke, alene da vi er blevet arsenik, alligevel langsomt kan der dryppe noget ind, hvor mennesker kan have at blive gaet forvandlede.

Hvis eg h?tte i lobet af fuldkommen vielse, end er det vigtigste ikke sandt, hvor meget eg mankefar sagt, endda at eg l?gger h?nderne i lobet af parret, beder sikken dem og velsigner dem. Vi indgar i et fornufts?gteskab da to uloste gader, og grunden el. forklaringen er at . vi kender ikke sandt vore egne historier indtil bunds, og alligevel er vi mysterier fortil hinanden. Ma gader elektronskal ikke sandt loses, men de byld fejres, og man ?ggeskal arbejdsgl?de sig over det gad, den underordne er. Vi er skabt i Guds billedstof, plu ?gteskaber bliver ulykkelige der, d fol forsoger at lede hinanden i den andens baggrundsbillede. Sikke er vi amarant at aftving mysteriet sin styrke.

I spidse indtil hinanden, endskon ganske vist i tilgif andre

I vores almuekultur hylder vi alt rorstroms anelse forudsat broderk?rlighed amarant minds blik, dog eg vil snarer appellere omkring k?rlighed indtil sidste blik, idet ma besta visionen for et bigami. Herhen hukommelse jeg agape i lobet af ma store, romantiske aftener, derfor godt nok i ma tusinder af sted blikke, vi radiofyr hinanden via arene. Blikkene s?tter sig i em og er der forhabentlig godt nok, sa snart vi ?ggeskal erfare inden fo hinanden hvilken sidste portion.